KISS/KIDD
KISS/KIDD

Hvad er KISS syndrom?
KISS syndrom optræder typisk i alderen 0-1 år (KIDD er det samme, men efter at barnet er fyldt 1 år), og er en samlet betegnelse for flere symptomer, der skyldes en fastlåsning og dysfunktion i de øverste nakkehvirvler, muskler og baghovedet.
Der kan naturligvis også være andre problemstillinger i kombination med dette f.eks. ved forskudte kranie plader/knogler eller skævheder i rygsøjlen og hoften.
Hvilke symptomer er der ved KISS syndrom hos babyer?
De mest almindelige symptomer, omkring KISS syndrom hos babyer, er nogle af nedenstående:
- Baby sover uroligt og vågner ofte
- Baby er urolig i vågen tilstand
- Baby græder og kan være utrøstelig. Vil ikke læne sig ind til mor/far
- Baby har ømhed i og vil ikke røres på og omkring nakken
- Baby tager tage armene op til øre/nakke ved gråd
- Baby laver en flitsbue med kroppen
- Baby trækker hovedet bagover og trykker det mod underlag
- Baby vil ikke ligge på maven, trille eller kravle
- Kroppen kan have "bananform" / "C-form", når den ligger ned
- Babys hoved er skævt, drejet eller fladt
- Babys ligger helst med hovedet til den ene, foretrukne side
- Hovedet skævt og/eller har fladt baghoved
- Kolik, forstoppelse og prutter meget
- Svært ved at spise/synke
- Baby gylper meget
Hvad er KIDD syndrom?
KIDD-syndrom er i realiteten det samme som KISS, blot er barnet over 1-år. Viser sig især ved skolestart, hvor der er flere krav til barnet.
Betegnelsen står for Kranie-nakkeleds Induceret Dyspraksi og Dysgnosi og henviser til, at leddet mellem hovedet og øvre nakke er belastet.
Hvilke symptomer er der ved KIDD syndrom hos børn over 1 år?
De mest almindelige symptomer hos barnet med KIDD syndrom:
- Forsinket koordinationsevne – problemer med grov- og finmotorikken
- Usikker balance – falder ofte og slår sig
- Dårlig holdning, skævhed i krop, hovedstilling skæv
- Ryg- og nakkesmerter
- Ondt i eller tungt hovedet
- Sprog-, skrive- og læsevanskeligheder
- Hyperaktivitet og svært ved at sidde stille.
- Overfølsom over for berøring også af tøj
- Forstoppelse og tilhørende tarmproblemer
- Humøret svinger
- Hyppigt afbrudt søvn
Hvad gør KISS/KIDD ved børns udvikling og læring?
KISS/KIDD lukker af for at informationer og signaler fra resten af kroppen når op til hjernen til bearbejdning. Forestil dig en haveslange med et knæk på - vi kan sikkert alle forestille os, hvad det betyder for den vandmængde, der kommer gennem slangen!
Det er hvad KISS/KIDD-syndrom gør ved de informationer (f. sansninger) der skal gå mellem krop og hjerne, og det er en mulig årsag til udfordringer med læring og adfærd.
Forskning viser at nogle af de vigtigste forbindelser i krop/hjerne-udviklingen er dem, der forbinder balance, holdning, syn og læringsevne. Når de mentale og motoriske aktiviteter modner sammen, lærer børn naturligt og nemt. Fx. er den optimale rækkefølge for en baby at krybe før h*n kravler, hvilket stimulerer venstre-til-højre bevægelsen og synet. Venstre-til-højre-bevægelsen er nødvendig for bl.a. læsning. Når barnet begynder at kravle, stimuleres hovedets op-og-ned-bevægelse, som udvikler det perifere syn, der sammen med venstre-til-højre-bevægelsen danner det samsyn, der er så vigtigt i forbindelse med mange opgaver.
Det er imidlertid de færreste børn, der følger et lineært udviklingsmønster. Vi kan opleve et barn, som har supergod rumlig fornemmelse, men hvis dynamiske balance er problematisk. Og et andet barn, hvis midterlinje-færdigheder er langt forud for evnen til at følge objekter. Dette kan skyldes, at det første barn er begyndt at gå uden at have kravlet først, mens det andet barn måske ikke har udvist nogen specifik afvigelse fra normen, mens det udviklede sig.
Nogle børns udvikling synkroniseres uden nogen særlig hjælp, men når styrker og svagheder kan identificeres og udjævnes, inden de begynder at skabe problemer, vil et barns evne til at lære at læse, skrive og lave matematik - og huske, hvad det har lært - forbedres væsentligt. Ved at skabe forudsætningerne for at optimere krop/hjerne-forbindelserne og hjælpe et barn til at udvikle sig systematisk og i naturens givne rækkefølge, optimeres barnets læringspotentiale.